-
Menu
-
Axeltorv Fysioterapi
Expand
-
Artikler fra Axeltorv Fysioterapi
Expand
- Artikler fra Axeltorv Fysioterapi
- Hypnosebehandling
- Morbus Bechterew, rygsøjlegigt
- Foden er kroppens fundament
- Akupunktur
- Rygproblemer
- Modic forandringer, kroniske smerter - hvad er det?
- Fibersprængning
- Pas godt på din krop ...
- Spændingshovedpine
- Cirkeltræning med TRX
- Stress og fysioterapi
- Sommer og Sundhedsantropologi
- Lumbal nerverodspåvirkning
- Har du en holdning til din holdning?
- Alder er ikke en undskyldning
- Skuldersmerter
- Udspænding
- Balance Punktet
- Åndedrættet
- Sund kost - holder din plan?
- Nudging
- Yoga - den tidsløse visdom
- Refererede smerter
- iPhone Syndromet
- Gode undskyldninger
- Smerten sidder mellem ørerne
- Kinesiotape
- Godartet svimmelhed - Øresten
- Havearbejde og D-vitamin
- Parkinsons - TUG
- FysioPilates
- Presserum Expand
- Takster - priser
- Galleri
- Samarbejdspartnere Expand
-
Artikler fra Axeltorv Fysioterapi
Expand
- Patientsikkerhed Expand
- Hvem er vi? Expand
- Holdtræning Expand
- Sidste nyt
- Kontakt og åbningstider
- Online booking
-
Axeltorv Fysioterapi
Expand
Rygproblemer
Mange mennesker oplever rygproblemer på et eller andet tidspunkt i livet. Årsagerne er ofte uklare, og derfor findes der ingen enkelt behandling.
Men hvad er rygproblemer, og hvordan kan man afhjælpe dem??
Vigtigst er at få lavet en grundig undersøgelse for at udelukke anden alvorlig sygdom og for at få stillet en diagnose.
Rygproblemer dækker over et stort antal problemer og kan inddeles i mange undergrupper, måske er det også derfor, der er så mange forskellige måder at behandle det på.
Til dig, der skal ud og navigere rundt i junglen af behandlingstilbud, kommer her en lille guide/forklaring til de forskellige behandlingsmuligheder, der findes hos os.
Formålet med McKenzies behandlingskoncept er at sikre normal bevægelighed. Det vil sige, at man introduceres til øvelser, der strækker på de forskellige strukturer i kroppen, som er blevet for stramme. Heri vil indgå bevægeøvelser som smidiggør det stramme væv, og som også kan bruges som forebyggende øvelser.
Andre gange oplever vi, at rygsøjlen (eller kroppen generelt) har så stor bevægelighed, at personen har svært ved at styre bevægeligheden. Det ses ofte efter trafikulykker, langvarige rygsmerter eller ved hypermobilitet. Det kan resultere i instabile led og smerter. Personen har godt af at få styrket den muskulatur, der hjælper kroppen til at holde styr på alle led i rygsøjlen, både de store og de små led.
Øvelser fra Fysiopilates er den træningsform, som sikrer, at du som udøver får fat i de små muskler, der har ansvaret for at holde dig stabil. Stilles der for høje krav til øvelserne, vil det være overflademusklerne, der tager over, og de små muskler, der giver op…igen. Derfor foregår træningen på rolige hold med meget koncentrerede øvelser.
Mange typer rygproblemer kan afhjælpes med instruktion og vejledning, i et samarbejde mellem dig og fysioterapeuten. Aktiv daglig bevægelse kræver koordination, balance og samarbejde mellem mange led og muskler. Hvis enkelte led er årsag til, at aktive bevægelser ikke kan udføres, kan fysioterapeuten med manuelle teknikker (Manuel terapi) mobilisere (og evt. manipulere) specifikke led og derved hjælpe til med at sikre den normale bevægelighed efterfølgende.
Når man har fri funktionel bevægelighed og stabilitet i kroppen, kan man udfordre sin krop med mere udfordrende træning, som tilbydes mange forskellige steder. Her gælder det om at vælge det, man synes er sjovt.
Sjov træning, der får smilet frem, er meget mere motiverende end træning, man bør og skal for ellers…….!
Karen-Louise Edelgaard
Nyhedsbrevene fra Axeltorvs Fysioterapi skrives på skift af fysioterapeuterne.
10.08.12.
.
- Axeltorv Fysioterapi * Bjergegade 22 C * 3000 Helsingør * Tlf. 49 21 80 22